Velkommen til vores nye hjemmeside og webshop

I 2016 er der sket rigtig mange spændende nye ting i My Trunk

 

Vores Passion

Vi har taget en beslutning om fremover at koncentrere os om vores passion, nemlig at udbrede kendskabet til moderne Afrikansk kunst i Skandinavien .

En ambition

Er at præsentere jer for det allerbedste indenfor malerier og skulpturer fra Afrika, og introducere jer for det der trender lige nu. Vi har et nært samarbejde med nogen af de helt fremtrædende kunstnere i Øst og Vestafrika.

Lej vores kunst

Som noget nyt er det nu også muligt at leje vores kunst til en fast lav månedsleje. Desuden tilbyder vi både små og store virksomheder og kunstforeninger en samlet løsning på udsmykning med malerier og skulpturer.

Kom ind i varmen hos eliten

Da vi åbnede My Trunk for 6 år siden fik vi hurtigt øjnene op for den voksende moderne kunstscene, og vi er så heldige at være kommet ind i varmen hos eliten blandt kunstnerne, og det er deres værker vi nu introducerer i vores galleri. Vi er også stolte over det store udvalg af skulpturer fra Zimbabwe vi har fået hjem, og som vi allerede har stor efterspørgsel efter. Der er en præsentation af alle vores kunstnere under fanen KUNSTNERE.

Et billede af det moderne Afrika

Vi håber og tror at vores galleri My Trunk kan være med til at give et mere nuanceret billede af det moderne Afrika, der består af langt mere end nød og elendighed. Vi har et nært samarbejde med en lang række kunstnere der har formået at etablere sig på det internationale marked, og som er forbilleder i deres hjemlande, og bidrager til at bane vejen for en sprudlende, veluddannet ny generation af dygtige professionelle kunstnere.

Skabe betingelser for en ny generation

Vi tror på at den bedste måde at støtte afrika, er ved at skabe gode forretningsmuligheder, og dermed skabe betingelserne for at den nye generation kan klare sig uden almisser og forsørge sig ved egen hjælp.

Projekt Kunst for Afrika

I 2016 har vi arbejdet med projektet Kunst for Afrika der går ud på at skaffe midler til at afholde oplysende udstillinger herhjemme der bl.a. har som formål at invitere nye talenter på studierejser til Danmark i forbindelse med udstillinger og foredrag.  Derudover ønsker vi også på sigt at kunne bakke op omkring unge kunstneres uddannelse i Afrika, og afholde arrangementer i Danmark, der har som formål at komme bredt ud med kendskabet til den mangfoldige moderne afrikanske kunstscene.

Over 50 udstillinger

Vi er nået langt i år, og har bl.a. afholdt over 50 udstillinger, produceret enkelte af vores værker som limited edition print, hvor 20% af salgets overskud går til projektet Kunst for Afrika, og vi har afholdt foredrag om emnet på både skoler og i foreninger. Dette arbejde fortsætter i 2017.

Det sker i 2017

I 2017 vil vi kunne introducere nye kunstnere, vi glæder os allerede til at præsentere Diseye Tantua, En talentfuld verdenskendt kunstner fra Nigeria.Desuden vil vi få en helt ny samling af skulpturer hjem fra Zimbabwe til foråret.

Tag godt imod os

Vi håber i vil tage godt imod vores nye koncept, hvor My Trunk har taget skridtet fuldt ud og forvandlet sig til Galleri My Trunk, formidler af moderne afrikansk kunst.

Glædelig Jul og godt Nytår til alle.

y-504